Gruppe: Autobot.
Undergruppe: Headmaster.
Menneskelig Partner: Duros.
Funktion: Jordangreb.
"Enten
gør vi det på min måde -
eller overhovedet ikke"
Profil:
Den eneste måde at få Hardhead til at følge éns råd
på, er at overbevise ham om, at det var hans egen idé.
Han kender kun til én måde at gøre tingene på - sin
egen. Han er lige så stædig som en Morris Minor med et
seks år gammelt batteri på en kold vintermorgen. Han
siger ikke så meget, men når han endelig gør, er det
kortfattet og præcist, uden at tage hensyn til andres
følelser. Nogle vil påstå, at han er
forretnings-minded, andre at han er ubehøvlet. Krig er
hans liv; den primære grund til at han forlod Cybertron,
var fordi, han var blevet utilfreds med Autoboternes
militære strategier, ikke fordi han ønskede fred. På
kamppladsen er han lige så trodsig som alle andre
steder. Tilbagetrækning er et ukendt ord for ham - han
fortsætter med at kæmpe, indtil der ikke er mere
tilbage af hans fjender... eller ham selv.
Duros er den
ideelle partner til Hardhead. Nebulaneren nyder
krigsførelse lige så meget som Autoboten. Duros havde i
mange år været sikkerhedschef for det Styrende Råd på
Nebulos. Men han syntes at hans job var rimeligt kedeligt
- Nebulos havde haft fred i så lang tid, at der
sjældent var mulighed for at gå i aktion. Det
binært-forbundne par opdagede hurtigt deres fælles
interesser, og lagde hurtigt enhver form for mistillid
hinanden imellem på hylden. Af alle Autoboternes
Headmastere, er Duros og Hardhead dem, der har det bedst
med hinanden, men Duros' ivrighed for krigsførelse har
virket afskrækkende hos mange af hans Nebulos-kolleger,
ikke mindst det meste af hans familie. Selv hans kone er
gået fra ham. Duros er en stabil, handlekraftig soldat,
der sjældent lader følelser skinne igennem - at gøre
det, ville måske afsløre den smerte, der er resultatet
af hans ødelagte privatliv.
Styrke:
Som tank har Hardhead en maksimal hastighed på 250 km/t.
Han er usårlig overfor det meste skjoldnedbrydende
artilleri, og han er modstandsdygtig over for de fleste
termiske- og elektromagnetiske strålekanoner. Hans
rækkevidde er over 700 km. Han bærer på en 120 mm's
laser-styret kanon, der kan affyre en række af
brandbare, soniske og eksploderende projektiler. Som
robot bruger han to spredningskanoner, der affyrer
diamant-hårde krystal-stumper, som kan flænse en 30 cm
tyk stålvæg med et enkelt skud. Han
tank-udstødningsgasser kan smelte lakken væk på
ethvert fartøj eller robot, der følger lidt for tæt
efter ham.
Svagheder:
Selvom han er modstandsdygtig overfor det meste eksterne
artilleri, får Hardhead ofte interne skader på grund af
rekylen fra hans egne våben.
|