Gruppe: Bedrager.
Funktion: Øverstbefalende for
militæroperationer.
"Tænk
dig om, før du handler."
Profil:
Af alle Bedragerne er Shockwave den koldeste, mest
brutale og effektive kriger. Han kaster sig ind i enhver
kamp - ikke med sine kollegers blodtørst - men med en
forskers ønske om at løse problemet. Og problemet er
altid det samme! Hvordan kan han bruge sine ressourcer
på den bedst tænkelige måde til at eliminere det
største antal fjender, altså Autoboter?! Alt for ofte
finder han svaret. Han prøver at overtage Megatrons rolle som Bedragernes leder - ikke
af egoistiske grunde - men fordi, at hans logiske
kredsløb fortæller ham, at det er det bedste for
"sagen". Han er overbevist om, at Megatrons
magtbegær er en hindring i kampen mod ærkerivalerne,
Autoboterne. Shockwave er sikker på, at hans tid nok
skal komme, idet hans tanker jo altid bevæger sig i
logiske baner.
Egenskaber:
Blandt Bedragerne er det kun Megatron, der har større magt end
Shockwave. Hans totale kontrol over det elektromagnetiske
spektrum giver ham mulighed for - i form af en
strålepistol - at affyre en altødelæggende
energistråle, der er sammensat af højenergi-, gamma- og
røntgenstråler (med hvilken han kan se igennem næsten
alt), blændende synligt lys og supervarme infrarøde
stråler med radiobølger, som enten kan sende
meddelelser eller ødelægge andre radiosignaler.
Eftersom Shockwave aldrig af Arken er blevet tilpasset
jordstørrelse, er han usædvanlig stor af en robot at
være - selv fra Cybertron. Han kan flyve både som robot
og som strålepistol, og hans raketmotorer sidder i
støvlerne (som robot) og i skæftet (som pistol).
Svagheder:
Shockwaves kræfter er begrænsede af hans enorme forbrug
af brændstof. Han bruger det samme brændstof som sine
Transformer-kolleger, men kan endvidere anvende
radioaktive energikilder i den lille atomreaktor, han har
indbygget i sig. Selvom han normalt styres af sin logiske
tænkemåde, kan han af og til blive forstyrret af
emotionelle tankeprocesser - specielt når han er i
kontakt med mennesker.
Stammer
fra: Transformers nr. 3/1989.
|