NewsTransformers movie seriesWWTFU Character profilesStore
Who's Who in the Transformers Universe

BLAST OFF

Gruppe: Bedrager.
Undergruppe: Combaticon.
Funktion: Rumkriger.

"Jeg knuser Autoboter med glæde!"

Profil: Blast Off deltager ikke i de øvrige Bedrageres normale kamphandlinger - men svæver omkring i rummet og føler sig alle Transformers klart overlegen. Han udstråler en selvsikkerhed, som er påfaldende og synes, at de andre er alt for uvigtige til at bekymre sig om. Han virker lykkelig for sit job, hvor han kan svæve hundreder af kilometer over sine kammerater. Men lykken er en anelse falsk, og en maske, han bærer, skjuler, hvor ensom han føler sig. Hans overlegne opførsel forhindrer de andre Bedragere i at opdage, hvad han virkelig føler. Men dette påvirker ikke hans kampduelighed - for oppe i fra sin position i rummet er han frygtet for sin evne til at skabe store ødelæggelser. Blast Off føler ingen som helst samvittighedskvaler over, hvad han afstedkommer af rædsler.

Egenskaber: Som rumfærge kan Blast Off færdes med 40.000 km/tim og forblive i rummet i op til otte måneder. Fra sin næsekegle kan han affyre kraftige røntgenstråler i laserform, som kan brænde hul i en raket 20.000 km borte - eller ramme en Autobot på Jorden. Våbnets effektivitet nedsættes til 80% af Jordens atmosfære. Han er endvidere udrustet med evnen til at kommunikere med Bedragere nede på Jorden. Som robot betjener han sig af en ionisk skyder, som affyrer stråler, der afbryder elektricitetstilførslen hos alle former for maskiner. Med sin kollegaer, Combaticon'erne, kan han danne kæmperobotten, Bruticus.

Svagheder: Blast Off har problemer med at trænge ned i Jordens atmosfære. Hans varmeskjold fungerer dårligt og sprækker ofte, hvorefter han udsættes for livsfare. Han er også relativ sårbar overfor de fleste former for artilleri.

Stammer fra: Transformers nr. 3/1988.


Denne figur-profil er transkriberet fra den danske Transformers-tegneserie og rettet af Martin Lund, mslu97@musik.auc.dk.

Disclaimer: This website is not created or run by either Hasbro, Kenner, Takara, Marvel Comics, Dreamwave Productions, Devil's Due Publishing, Titan Books, DK Publishing, IDW Publishing, Atari, Melbourne House, DreamWorks SKG, Paramount Pictures, or any other company whose characters or products are mentioned on the website. It is in no way intended to infringe on the copyrights and trademarks of these companies; it has been created for informational and entertainment purposes only.
Webmaster: Lars Eriksson, groundsplitter@ntfa.net