Gruppe: Autobot.
Funktion: Geolog.
"Lær
at kende den indre konflikt, inden du interesserer dig
for den ydre!"
Profil:
Beachcomber er ikke interesseret i krig. Han elsker at
foretage lange, ensomme rejser ud i øde ørkener eller
uvejsomme vildmarker, gerne langs utilgængelige
kyststrækninger. Kun ved sådanne lejligheder, når han
er på afstand af krigen mellem Autoboterne og
Bedragerne, føler han sig lykkelig. Herude kan han
kvitte de spændinger, som af og til forstyrrer hans rent
tekniske effektivitet. Han er rolig og tryg og for det
meste yderst afslappet. Men han ville aldrig svigte, hvis
der var brug for ham på slagmarken. Han vil gøre alt
for Autoboternes sag, idet han inderst inde ved, at han
aldrig vil få ro i sindet, før hans side har vundet.
Egenskaber:
Beachcomber har en rækkevidde på 100 km og kan trænge
frem i alle former for vanskeligt terræn. Han er
udrustet med forskellige magnetiske-, ioniske-,
elektrostatiske-, infrarøde- og lydsensorer, som gør
ham i stand til at analysere den kemiske sammensætning
af jorden, han bevæger sig henover. På denne måde er
han til stor nytte for Autoboterne i deres søgen efter
materialer og energikilder. Som robot er han ualmindelig
smidig, hvilket gør ham svær at ramme.
Svagheder:
Mental stress kan forstyrre Beachcombers funktioner og
gøre ham sårbar. Han er forholdsvis stærk som robot,
men ikke særlig hurtig som "køretøj".
Stammer
fra: Transformers nr. 2/1988.
|