NewsTransformers movie seriesWWTFU Character profilesStore
Who's Who in the Transformers Universe

PERCEPTOR

Gruppe: Autobot.
Funktion: Forsker.

"Éns sande funktion ligger i éns molekylære struktur."

Profil: Perceptors tørst efter viden er uudslukkelig. Han bestræber sig efter viden, koste hvad det vil. Han oplever sit ophold på Jorden på samme måde som en guldgraver, som har fundet en ny guldåre - begge er stødt på en værdifuld kilde, uden at vide hvornår den bliver udtømt, hvis den da overhovedet gør det. Perceptors specifikke rolle i Autoboternes mission er at forske i, hvordan Autoboterne bedst kan tilpasse sig livet på Jorden, og omvendt hvordan Jordens fremmede miljø påvirker Autoboterne. Autobotleder Optimus Prime mener at denne forskning er instrumental for Autoboternes overlevelse, så længe de er strandet på Jorden. Selvom han er godmodig og venligsindet af natur, er det svært at få Perceptor til at involvere sig i ting, der ikke har noget med hans arbejde at gøre.

Styrke: Perceptor er ekstremt intelligent. Hans mulighed for opbevaring af data er kun overgået af Optimus Prime. Selvom han er bekendt med alle grene inden for videnskaben, er hans fagområder metallurgi, molekylær kemi og elektronik. Han har to forskellige kapaciteter i sin mikroskop-form. Han kan forstørre ting op til 10.000 gange som optisk mikroskop, og op til en million gange som elektron-mikroskop. Ved at bruge forstørrelses-glassene til at koncentrere og intensivere dens stråle, kan han konvertere sit linserør til en kraftig lyskanon. Han kan med en ufattelig præcision skyde et hul i en stenblok der står 3.000 km væk. Han kan bruge kanonen som robot, eller konvertere til en tredje modus, og bruge den som et stationært land-artilleribatteri. Han bærer også på en stød-laserriffel som robot.

Svagheder: Hvis han havde været et menneske, ville man nok betegne ham som distræt, fordi hans opmærksomhed sjældent rækker længere end til det arbejde, han lige netop er i gang med. Han glemmer faktisk fra tid til anden at han er med i en voldsom krig, og er netop på grund af det tit et offer deraf. Hans forstørrelsesglas er, selvom de er beskyttede mod revner, alligevel det svageste led i hans systemkonfiguration. De mindste problemer med dem kan ikke blot sætte en stopper for hans forskning, men begrænser også voldsomt hans offensive egenskaber.

Denne figur-profil er oversat af Martin Lund, mslu97@musik.auc.dk.

Disclaimer: This website is not created or run by either Hasbro, Kenner, Takara, Marvel Comics, Dreamwave Productions, Devil's Due Publishing, Titan Books, DK Publishing, IDW Publishing, Atari, Melbourne House, DreamWorks SKG, Paramount Pictures, or any other company whose characters or products are mentioned on the website. It is in no way intended to infringe on the copyrights and trademarks of these companies; it has been created for informational and entertainment purposes only.
Webmaster: Lars Eriksson, groundsplitter@ntfa.net