Gruppe: Autobot.
Funktion: Luftforsvar.
"Blandt
videnskabens mysterier ligger nøglen til sejr."
Profil:
Jetfire er den hurtigste af alle Autoboter, og han er en
vovehals, der med glæde og entusiasme kaster sig ud i
enhver kamphandling. Han domineres af én eneste tanke:
Han er fast overbevist om, at den eneste måde, man kan
besejre Bedragerne på, er ved hjælp af en mere
avanceret Autobot-teknologi. Han er den første i den nye
generation af Autoboter, hvilket jo til fulde kan
forklare den ovennævnte indstilling. Jetfire er desuden
skabt på Jorden og har altså ingen erindring om
hjemplaneten. Han er stærkt engageret i sagen, og dette
engagement kan kun måle sig med hans store interesse for
videnskabelig forskning.
Egenskaber:
Som jetfighter tillader Jetfires yderst bevægelige
vinger ham at starte som et almindeligt jetfly - for
derefter senere at trække vingerne bagud og opnå en
hastighed af Mach 4,2. Ved hjælp af dobbelte
superstærke jetmotorer og dobbelte tanke med flydende
kvælstof, kan Jetfire opnå en hastighed, der gør ham i
stand til at neutralisere Jordens tiltrækningskraft. Med
denne egenskab kan han bevæge sig som en raket, skyde op
gennem atmosfæren og videre ud i rummet og, med en
hastighed af Mach 29, dykke ned som et meteor (deraf hans
navn) et halvt kontinent derfra kun 30 minutter senere.
Som robot og jetfly er han udrustet med fire af hinanden
uafhængige partikelstrålekanoner rund om hovedet, og
otte varmesøgende angrebsraketter.
Svagheder:
Jetfires rækkevidde er begrænset af hans enorme
brændstofforbrug; hvert transatmosfæriske trip kræver
optankning, når han lander. Eftersom han for nyligt er
konstrueret, opstår der talrige mekaniske og
elektroniske fejl i hans system. Alt fra en defekt radio
til maskinhavari ude i rummet har ramt ham.
Stammer
fra: Transformers nr. 4/1988.
|