Gruppe: Bedrager.
Undergruppe: Insecticon.
Funktion: Psykologisk krigsførelse.
"Hjernen
er MIN kampplads."
Karakteregenskaber:
Om det gælder mennesker eller robotter, så bliver
resultatet det samme! Når Bombshell får fingre i et
individ, er det utænkeligt, at dette nogensinde kan
tænke selvstændigt igen. Hans evne til at forvandle
fjender til hjælpeløse "dukker" gør denne
Bedrager til en af de farligste indenfor denne gruppe af
ondskabsfulde robotter, og Bombshells interesse for sit
offer ophører ikke med, at han behersker dets sind.
Bombshell har en grusom form for humor og nyder at få
sine modvillige ofre til at udføre nedværdigende
handlinger. Denne perverse nydelse deler han med flere af
sine kammerater.
Egenskaber:
I insektform kan Bombshell udnytte sit begrænsede format
til at infiltrere blandt mennesker. Han bruger sin brod
til at indføre en lille "hjernegranat" i sine
ofres hoveder. Den mikrokredsløbsstyrede lille
"bombe" føres med blodet, indtil den når
hjernen, hvor den åbner sig og sender titusinder af små
tråde ud. Disse forbinder sig til forskellige nervebaner
og forandrer nerveimpulserne i hjernen således, at ofret
kan styres totalt af Bombshell. Han har en
flyverækkevidde på knap 10 km i denne tilstand. Som
større robot bruger han sin brod på nogenlunde samme
måde mod andre robotter og kan således påvirke deres
kredsløbsstyrede mentale funktioner. Når det gælder
angreb på robotter, er den eneste forskel, at han
presser sin brod mod ofrets hoved og lader en lille
laserstråle rotere således, at der opstår et hul i
metallet. Han har også en granatkaster monteret på
hovedet. Denne kan affyre en 25-kilos granat over en
afstand på 10 km med stor træfsikkerhed.
Svagheder:
Hvis det skulle lykkes en af Bombshells fjender at
opsnappe en af hans hjernegranater, kan han bruge den til
at sende falske signaler tilbage til Bombshell. Visse
metaller kan hans laser ikke trænge igennem. Bombshell
gør ofte den fejl at lege med et af sine ofre, i stedet
for at være på vagt overfor Autobot-angreb.
Stammer
fra: Transformers nr. 4/1988.
|