Gruppe: Autobot.
Funktion: Kommunikator.
"Når
musikken swinger, arbejder jeg bedst!"
Profil:
Blaster elsker, når det SWINGER! Det gælder for alt,
hvad han foretager sig: Når han taler, slås, spiller -
lever! Hvis Blaster er indblandet, kan det MÆRKES! Han
opholder sig altid i forreste linie. Men bortset fra det,
han laver som Autobot, har han EN stor interesse: Rock'n
Roll. Hans evne til at tune ind på forskellige
radioprogrammer, har givet ham mulighed for at lytte til
mange forskellige musikarter her på jorden, og han synes
om dem alle. Men det er Rock'n Roll, der TÆNDER ham -
soft, hård og larmende rock. Han lytter hellere til en
fed guitarsolo end at slås med Bedragerne. Men han er
pligtopfyldende og gør alt, hvad han får ordre til -
omend af og til lidt modvilligt. Som Blaster plejer at
sige: "Jeg hader at blive afbrudt, når jeg lytter
til en plade!"
Egenskaber:
Blaster kan antage form af en avanceret Harlemstereo.
Bortset fra, at han så fungerer som en sådan, kan han
afspille radiosignaler på alle frekvenser. Han kan
opfatte signaler, som er så svage som en milliontedel
Watt. Hans evne til at sende radiosignaler på op til
5000 km's afstand, gør ham til Autoboternes naturlige
kommunikationscenter. I robotform har han en
elektronpistol, som affyrer kraftige elektromagnetiske
bølger, der kan ødelægge de mest komplicerede
apparater. Teoretisk set skulle pistolen kunne forstyrre
et menneskes nervesystem, men Blaster har aldrig brugt
den til noget sådant.
Svagheder:
Blasters største svaghed er musikinteressen. Han kan gå
lige i en fælde, hvis han får løfte om at høre nogle
nye plader. Statisk elektricitet kan, hvis den er kraftig
nok og af en usædvanlig karakter, for en tid sætte ham
ud af spillet.
Stammer
fra: Transformers nr. 3/1988.
|