www.NTFA.net presenterar
Who's Who in the Transformers Universe

ASTROTRAIN

Gruppe: Bedrager.
Funktion: Militærtransport.

"I kaos findes der muligheder."

Profil: At skabe kaos er Astrotrains speciale. Som Bedrager og trippelforvandler kan han forvandle sig fra robot til lokomotiv og videre til rumfærge på ingen tid. Denne egenskab gør ikke blot fjenden forvirret - men giver muligheder for overraskende angreb. Hans favoritnummer er at lade en Autobot jagte ham som tog ind i en tunnel - for derefter at komme ud som rumfærge. Autoboten er sædvanligvis ikke forberedt på at skulle kæmpe med en rumfærge, og han spekulerer derfor over, om han skal kæmpe med én eller to Bedragere. Inden Autoboten har indset sin fejltagelse, udnytter Astrotrain forvirringen og slår til. Han lever for disse kampe og spreder skræk og panik i modstandernes rækker. "Det her er livet" siger Astrotrain begejstret. "Jeg glæder mig mere til denne fase af kampen, end at knuse fjenden bagefter!"

Egenskaber: Som rumfærge kan Astrotrain ved egen kraft flyve ud i rummet, hvor han kan opnå en hastighed af 30.000 km/tim. Han kan affyre våben og satellitter i kosmos, og han kan medbringe andre former for last. Hvis han har ekstra brændstof med, har han evnen til at færdes langt ud i rummet med en hastighed af op mod 80.000 km/tim. Han har mulighed for at klare en tur fra Jorden til Månen og så tilbage igen - men ikke mere. Som tog er hans tophastighed 600 km/tim. på skinner, og han kan køre 2000 km uden brændstofpåfyldning. Som robot er han uhørt stærk og bærer et kraftigt ionisk angrebsgevær, som med sine stråler ødelægger ved at opløse molekylære bindinger i metallegeringer.

Svagheder: Astrotrain kan gå i stykker i sin togform. Hjulene er følsomme. Som rumfærge beskadiges hans kommunikationssystem ofte, og han må være forsigtig, så han ikke brænder på, når han trænger ind i atmosfæren.

Stammer fra: Transformers nr. 2/1988.


Denne figur-profil er transkriberet fra den danske Transformers-tegneserie og rettet af Martin Lund, mslu97@musik.auc.dk.